Derfor er du fucked del 2: De seks grundbehov

13 minutters læsning

Indledning 

I første del så vi at en af grundene til at vi er fucked er fordi vi jager eksterne ting der er fuldstændig ligegyldige for vores lykke og trivsel. I denne del vil vi se på hvilke grundlæggende behov vi alle deler, men som de færreste af os har en bevidsthed om.

 Baggrund 

Vi lever i en tid, hvor fysisk sundhed, wellness og biohacking trender som aldrig før, men paradoksalt nok er vores åndelige sundhed ofte forsømt. ”Holistisk sundhed” i vesten er begrænset til en jagt på perfekte biomarkører og stresshåndtering, men intet der udfylder vores sjæl. Al vores komfort, tryghed og sunde vaner til trods går mange rundt med en samling åndelige sten i skoen. Udefinérbare følelser af monotoni, mismod og tomhed. 

Rent evolutionært er vi skabt til at leve i tætte fællesskaber med naturlige roller og meningsfulde opgaver. I dag lever vi autocentrede liv der er fuldstændigt afkoblede fra disse behov, men at formulere og implementere tilsvarende versioner i vores moderne liv er ikke noget vi skænker en tanke. 

Denne tekst undersøger de åndelige grundbehov, der er nødvendige for vores trivsel og lykke – og hvordan vi kan tænke dem ind i en verden, der ofte overser deres betydning. 

Kan vi putte trivsel i et Excel ark så vi kan komme videre med at tjene penge og se Netflix?

Hvad er opfylder os, giver livet mening, hvad skal der til for at vi trives? Eksistentielle spørgsmål der plager mennesket så snart vi ikke skal tage stilling til akut overlevelse.

Det er der heldigvis en masse kloge mennesker der har forsøgt at beskrive.
Mange af de tidlige tanker om menneskelige behov stammer fra antikke filosoffer som Aristoteles, der talte om behovet for at opnå eudaimoni (åndelig trivsel) gennem opfyldelsen af ​​forskellige behov som fysisk sundhed, venskab og intellektuel udfoldelse. Senere kom Freud på banen og der er efterhånden blevet udviklet mange forskellige forklaringsmodeller der forsøger at beskrive vores medfødte menneskelige behov.  

De fleste modeller er desværre unødigt tekniske og svære at omsætte til dagligdagen. Der følger ikke en manual med, kun opremsninger af behov sat i system, så måden hvorpå man vil opnå at få sine behov dækket er op til den enkelte at regne ud. Det bliver meget hurtigt meget abstrakt og virker mere som noget der er sjovt at forholde sig til i en psykologitime i gymnasiet end som noget vi kan bruge som en skabelon for vores eget indre liv.

Den mest berømte model er nok Maslows behovspyramide. Der er dog noget ved selve dens hierarkiske opbygning, der ikke virker genkendeligt in real life. Den foreslår, at vi først bekymrer os om sociale og åndelige behov, når de mest basale behov som job og bolig er opfyldt. Men i praksis er menneskets behov sjældent hierarkiske. Vi kan sagtens føle os ensomme eller opleve meningsløshed, selv når vores karriere og økonomi sejler og ensomhed udelukker ikke at vi også kan føle at vores job er meningsløst og uopfyldende, selvom det giver økonomisk tryghed. I vores del af verden bevæger de fleste af os rundt i den øverste halvdel, det er vores åndelige opfyldelse det er vores helt store problem, ikke materiel overlevelse. Maslows model kan bruges som en overordnet ramme og jeg er med på at man nok ikke grubler over sit næste karriere-move hvis man er ved at lide sultedøden, men den afspejler ikke den komplekse virkelighed, hvor vores behov tit optræder samtidigt.

Alle behovsmodeller siger i bund og grund det samme: vi har brug for sikkerhed, stimulation, at indgå i sociale relationer og at engagere os for at trives.
Den model jeg synes er mest beskrivende for vores åndelige behov, er teorien om ”de seks grundbehov” som er formuleret af Tony Robbins, han får i hvert fald æren. Nogle behov vi alle har og som er ufravigelige. Det er i mine øjne modellen der bedst sammenfatter alt det vi alle har en medfødt længsel efter, det der tænder vores sjæl og giver os både lykke og ro når de er opfyldt.

Modsat Maslows pyramide af behov, så er der her tale om seks kasser der ligger side om side og er cirka lige store selvom størrelsen på de enkelte kasser kan veksle fra person til person. Vores trivsel er så i teorien afhængig af i hvilket omfang vi formår at fylde dem op.

 Vi får desværre ikke en notifikation når vores åndelige behov ikke bliver opfyldt, deres fravær mærkes i form af ængstelighed, tomhed eller meningsløshed.
 Det er når vores behov ikke bliver opfyldt at vores trivselsmæssige problemer opstår. At kunne formulere de her behov gør os derfor i stand til at træffe nogle bevidste valg og tilrettelægge vores liv så vi kan få dem opfyldt.

 Jeg vil først kort ridse behovene op og senere komme med beskrivelser af hvordan de har været en naturlig del af vores liv, hvordan det kan oversættes til nutidige forhold og til sidst hvordan de kan risikere blive opfyldt i en usund kontekst, hvis vi ikke er bevidste om vores motivationer og handlinger. Sammenhængen hvor i de bliver indfriet er nemlig ikke ligegyldig i forhold til vores samlede trivsel.

 Hvad er de seks behov?

Kontrol og sikkerhed: Behovet for at føle sig tryg og at føle at ens hverdag og omgivelser er nogenlunde forudsigelige.

 Variation: Behovet for afveksling, nye indtryk, udfordring og spænding i livet.

 Betydning: Behovet for at føle sig vigtig, dygtig, anerkendt og værdifuld.

 Relationer og empati: Behovet for sociale forbindelser, kærlighed og samhørighed med andre mennesker.

 Vækst og udvikling: Behovet for personlig udvikling, progression, dygtiggørelse og selvforbedring.

 Bidrag: Behovet for at bidrage til og hjælpe andre, give tilbage og have en positiv indflydelse på verden.

 Som med de andre modeller kan det ved første læsning virke lidt abstrakt og flyvsk, så lad os først prøve at tænke dem ind i en jæger/samler kontekst, dernæst hvordan de kan komme til udtryk i den moderne verden:

 1: Sikkerhed:

 Vi vil gerne vide at der er ly til os selv og vores familie, brænde nok, mad til næste uge, rent drikkevand og at vi er trygge og beskyttede imod ydre farer.
I en moderne kontekst kan det være ting som et sted at bo, en nogenlunde stabil indkomst, at vide at man kan forsørge familien og betale sine regninger.

Hjernen kan ikke lide at skulle bruge ressourcer på at tænke for meget, så behovet for forudsigelighed kan også komme til udtryk på måder der kan virke kontraproduktive for trivsel og livsglæde: man kan blive i et dysfunktionelt forhold fordi det er genkendeligt, blive i vennekredse som man egentlig inderst inde kan mærke står i vejen for ens udvikling fordi det virker trygt eller et job eller arbejdsmønster der dræner en fordi det at skulle genopfinde sig selv og prøve noget nyt er for skræmmende.

2: Variation:

 Vi har arvet gener fra folk der har tænkt at græsset bogstavelig talt var grønnere på den anden side, at der fandtes bedre jagtmarker, dybere søer med flere fisk så vi kunne skabe endnu bedre rammer for os selv og vores nærmeste. Vi kan se hvordan mennesket har migreret og altid været på en rejse mod det ukendte.
Behovet for det ukendte, forandring og nye indtryk. Det er dualiteten i vores tryghedsbehov. For meget forudsigelighed gør os sindssyge. Vi har brug for variation, nye oplevelser, spænding, indtryk og forandring. Nye rejser, nye jobs, nye relationer, nye udfordringer.
Jeg tror at den bedste måde at få behovet for variation opfyldt på er at undgå monotoni, ikke nødvendigvis at lave vilde og spændende ting hele tiden, men løbende at give hjernen nye indtryk.

 3:  Betydning: 

 Vi vil alle gerne føle at vi er noget særligt, at vores indsats har betydning. Om det vil sige at man er den dygtigste kurvefletter, den bedste fisker, den hurtigste lejrbygger, den kærligste omsorgsgiver, den dygtigste jæger, den viseste rådfører, den stærkeste leder eller modigste kriger. Netop vores egenskaber skal have værdi og anerkendes.

Det kan sagtens blive indfriet i en moderne kontekst, hvis de ting vi går op i og dyrker bliver set og anerkendt af andre. Men det kræver altså at der er noget vi dyrker og går op i af værdi som andre kan anerkende. Ellers ender behovet for betydning og anerkendelse med at glide over i en jagt på ekstern validering uden substans og kommer til udtryk i at like hunte på sociale medier eller at overfokusere på ting vi tidligere har fået anerkendelse for, så som at tjene mange penge, lyde kloge eller se godt ud.

 4: Relationer:

  Den her giver nærmest sig selv. Lige meget hvor meget man bilder sig selv ind at være enspænder eller introvert, så er vi alle sociale væsner, der vil elskes og holdes af og har brug for at elske og holde af andre. Det har bundet grupper i fortiden og holdt dem sammen i svære tider, hvor de på enmandshånd ikke havde overlevet og videreført deres gener.

Vi kan få følelsen fra en romantisk partner, børn og familie, men bør i mindst lige så høj grad også findes i venskaber. Tillidsbaserede relationer med mennesker uden familiære eller romantiske forviklinger, der komplicerer forholdet.
At indgå i meningsfulde sociale relationer med mennesker man deler oplevelser, projekter og værdier med som man kan stole på og betro sig til uden frygt for svigt eller at blive forrådt er en af de mest livsbekræftende følelser vi kan opleve og fraværet af det er den største risikofaktor for psykisk mistrivsel der findes. Det er grunden til at folk der er ensomme, omgiver sig med katte og tillægger deres kæledyr menneskelige karaktertræk. Det er grunden til at alkoholikere mødes bag supermarkedet i provinsbyer, at sportfans danner grupper og at der findes veteranbilklubber, loger og gadebander. Vi craver det alle instinktivt.

5: Vækst: 

 De gener der er blevet videreført til os, har været fra fortidens vindere. Dem der havde det man med en moderne term i selvudviklingslingo kalder ”growth mindset”. Dem der ville være stærkere, klogere, hurtigere, var mere nysgerrige og vidensbegærlige. Dem der søgte at optimere og forbedre. 

De samme ting gør sig gældende nu om dage. Vi føler os stimulerede når vi udfylder døgnet med at sparre med folk der er klogere end os selv, lytter til foredrag, læser historie, kultur eller filosofi og udvider vores horisont. Når vi lærer nye håndværk og fordyber os i dygtiggørelse af ting der interesserer os. Når vi forbedrer og bygger videre på vores nuværende kompetencer, når vi arbejder med hobbyer og projekter fordi vi ikke kan lade være. Når vi konstant forsøger at rykke nålen frem i forhold til i går.

 6: Bidrag:

  Vi har brug for at være noget for nogen, vi bliver lykkelige af at kunne hjælpe andre, støtte andre, rådgive andre og tage omsorg for andre. Det har været vigtigt for os at give til flokken uden at se det som en byttehandel, men at kunne dele, hjælpe og have overskud til andre. De grupper og stammer hvor individerne havde et ønske om at det skulle gå deres nærmeste godt er de grupper der har haft bedst vilkår og trivsel og det er deres gener der er blevet videreført til os. 

Hvordan gør man så lige i praksis? 

"Så længe du lever, så længe du er i stand, skal du fortsætte med at lære at leve." - Seneca

Alle de her behov kan virke lidt abstrakte. Lad os blive mere konkrete (og selvhjælpsagtige) og lave en slags ”hverdagsmanual”:

  Sikkerhed (Kontrol/Vished):

• Praktisk råd: Skab en daglig rutine, der giver dig en følelse af kontrol over din hverdag. Start med små handlinger, som at planlægge ugens måltider eller sætte tid af til refleksion. Hvis den er helt gal med dit forbrug så meld dig til Luksus Fælden.

• Kontekst: For nogle kan sikkerhed handle om økonomi. Drop spontant online casino og lav et månedligt budget for at mindske usikkerhed.

  Variation (Spænding):

• Praktisk råd: Hvor ubehageligt det end er så bryd med dine vante rutiner. Træn noget nyt, spis noget nyt, snak om noget nyt. Børst tænder med den anden hånd. Vær mere spontan.

• Kontekst: Variation handler ikke om store forandringer, men om små afbræk i hverdagen.

  Betydning:

• Praktisk råd: Reflekter over, hvad der får dig til at føle dig dygtig. Hvad interesserer dig? Hvad er du god til? Dyrk det! Det kan være at hjælpe en kollega, arbejde på et projekt eller dele din viden med andre.

• Kontekst: Hvis du savner anerkendelse, så få det for noget du rent faktisk kan eller gør, ikke ved at blære dig på sociale medier, det giver måske et egoboost, men det er tomme åndelige kalorier.

  Relationer:

• Praktisk råd: Kvaliteten af vores liv afhænger i høj grad af vores relationer. Invester i dem som du ville investere i din økonomi. Hvis dine venner er sløve, så må du række ud. Hvis ikke dig, hvem så? Hvis ikke nu, hvornår? Planlæg faste møder, få aftaler i kalenderen.

• Kontekst: Dagene går og vi kan hurtigt blive fanget i hvert vores hamsterhjul. Hvis ensomheden sniger sig på så lad være med at forsøge at få det dækket gennem sociale medier. Det er relationsmæssig onani, kun dopamin, ingen serotonin eller oxytocin. Det udskyder kun ensomhed kortvarigt, men på sigt ophober den sig.

  Vækst:

• Praktisk råd: Der er simpelthen så mange ting i livet der er interessante eller spændende. Ting man kan lære, egenskaber man kan forbedre, emner man kan fordybe sig i og dyrke. Selvom jeg havde 100 liv, ville jeg aldrig komme til bunds. Vækst handler ikke om at finde noget man kan blære sig med, det handler om at finde noget der holder dig i flow.

• Kontekst: Vækst og udvikling er en proces der er målet i sig selv. Det handler ikke om at ankomme, det handler om at være i gang med noget der opfylder en.
   Lad være med at game’e! Computerspil hacker vores hjerners behov for at gennemgå og overvinde udfordringer. Ved at simulere de behov kunstigt kastrerer vi os selv mentalt og dræner os selv for livsenergi. Mænd især er skabt til at flytte vores grænser. Vores sjæl atrofierer ved stagnation.

 Bidrag:

• Praktisk råd: Find måder at hjælpe andre på, der føles meningsfulde for dig. Det kan være små uselviske gerninger som at samle en væltet cykel op eller at være der for en ven der hænger med næbet.

• Kontekst:  Det kan være noget så simpelt som at lytte til andre. Vi har hver især egenskaber som andre kan drage nytte af, det kan være helt små ting. Vi behøver ikke stå i et suppekøkken eller lave nødhjælp i U-lande for at bidrage til andre.

 Opfyldelse af behov i en usund kontekst 

Er det så lige meget hvordan vi får vores behov opfyldt? Er det fint hvis behovet for anerkendelse bliver tilfredsstillet gennem Instagram likes, forudsigelighed er at blive i et dysfunktionelt forhold fordi det er det du kender fra barndomshjemmet eller hvis behovene for betydning og vækst kommer fra at have oprettet et indviklet pyramidespil om investering i ejendomme i Alanya? Desværre er det ikke helt så nemt. Ikke nok med at vi skal have de her behov opfyldt for at trives, så sammenhængen afgørende hvis målet er åndelig velvære. At være med i en bande eller miljøer der er baseret på penge, fest eller status altså en dårlig langsigtet trivselsstrategi selvom man kan få flere af sine grundbehov opfyldt der. Netop derfor bliver mange i disse miljøer, selvom det har en masse negative konsekvenser for deres liv, men behovene for at være noget og at være en del af noget er så stærke at et åbenlyst usundt miljø kan være svært at træde ud af. 

Konsekvenserne ved manglende opfyldelse. Vi deler copingstrategi med rotter

Et rotteforsøg foretaget i 70´erne viste hvordan pattedyr reagerer når de ikke indgår i de naturlige sociale sammenhænge der opfylder deres grundbehov:
Rotterne blev opdelt i to grupper. Den ene gruppe blev sat i isolation og den anden i et miljø der mindede om deres naturlige omgivelser kaldet ”Rat Park”. Begge fik adgang til heroin. I Rat Park fik rotterne adgang til større bure, legekammerater, tilstrækkeligt med mad og masser af muligheder for social interaktion.

Resultaterne var bemærkelsesværdige: rotterne i Rat Park-miljøet viste en markant lavere tendens til at bruge heroin og at udvikle stofafhængighed, sammenlignet med rotterne i de isolerede bure. Selv de rotter, der tidligere havde været afhængige af heroin, stoppede med at bruge stoffet, når de blev flyttet til Rat Park. 

Studiet konkluderede at sociale og miljømæssige behov spiller en afgørende rolle i udviklingen af stofafhængighed og overførbarheden til andre former for afhængigheder er nærliggende. Den tidligere teori var at det var stoffernes kemiske egenskaber der gør folk afhængige, men studiet viste at trangen til at søge distraktion opstår når vi mistrives, ikke omvendt. Eller med andre ord: vi søger ikke dopaminudløsende adfærd i samme grad når vores grundbehov er opfyldt.

Ligesom rotterne i de sterile bure der drukner deres mistrivsel med heroin, ligeså flygter vi fra vores uopfyldte behov ved at binge Netflix, doomscrolle eller jagte likes. Hvis vi i stedet fokuserede på at opfylde vores grundlæggende behov, ville vi sandsynligvis opleve langt større trivsel.

 Konklusion 

 Jeg tror ikke at enarmede tyveknægte eller kokain ville have nogen som helst tiltrækningskraft i et samfund hvor alle fik deres grundbehov opfyldt. Vi behandler misbrug og afhængigheder som om de var hovedproblemet, men det egentlige problem er at vi er fuldstændigt ude af åndelig balance. 

Algoritmerne er klar til at udfylde alle følelser af tomhed når vores behov ikke bliver opfyldt og vi bruger dopaminudløsende handlinger til at håndtere de svære følelser. Der er ikke noget at sige til at vi alle døjer med det, vi er faktisk født ind i det, vi kender ikke til andet. Men hvis vi forstår vores grundlæggende behov og arbejder bevidst på at opfylde dem i sunde sammenhænge, kan vi undgå at falde i dopaminfælderne. Måske er vi ikke helt så fucked, som vi tror – men vi skal tage ansvar for vores trivsel. 

Og netop dopamin er overgangen til næste afsnit, den tredje grund til at vi er fucked: vi er alle afhængige.