Mental atletik - den egentlige værdi af meditation

9 minutters læsning

Sindet kan og bør trænes på lige fod med kroppen

Der er en opfattelse af at vores mentale udvikling stopper når frontallappen er færdigudviklet og at vi derefter er færdigbagt mentalt; vi er som vi er og det er der ikke rigtig noget at gøre ved.

 Vi har alle en bevidsthed om kroppen som noget der kan trænes og næres, men sindet ses som noget fastfrosset og urokkeligt. Vi kan måske tilegne os mere viden og lære et par nye tricks, men ændring af vores personlighed, hvordan vi opfatter verdenen og hvordan vi tolker hændelser og handlinger samt vores reaktioner her på står ikke til at ændre, fortæller vi os selv.

Ligesom vores abehjerner nærmest går i angstkramper ved tanken om fysisk anstrengelse, så er mentale forandringer ikke noget egoet er synderligt fan af. Det er forbundet med en masse uvished og aktiverer straks følelser af ubehag gennem hele nervesystemet ved blot at tænke på at grave i sindet, kigge ind ad og forholde os til det der ligger og gemmer sig. Det er langt mere rart og belejligt at bilde os ind at vores personlighed er noget statisk, så vi kan gå udenom den lidelsesfulde proces der uundgåeligt er forbundet med ærlig refleksion og selvudvikling.

Men rent faktisk kan vi udnytte vores hjerners neuroplasticitet og se på sindet som noget der kan trænes på lige fod med vores kroppe og gøre det til en daglig praksis.

 Hvad meditations egentlige værdi ikke er 

Før jeg ranter om meditations lyksaligheder så vil jeg kort opridse hvordan jeg synes at meditation ofte bliver misforstået og misbrugt:

- Meditation kan ikke løse ens eksistentielle problemer. Hvis livet er intetsigende og meningsløst og du drukner i fyldte e-mail indbakker eller er stresset over deadlines for at nå ligegyldige kvartalsmål så er meditation i bedste fald en copingstrategi til at håndtere livet i rotteræset, i værste fald en sovepille der udskyder at tage hånd om problemets egentlige rod, nemlig et monotont, forudsigeligt og uopfyldende liv der i sin natur er både stressende og deprimerende.

- Meditation er ikke en identitetsmarkør. Hvis du har billeder af dig selv på sociale medier hvor du sidder i lotusstilling med lukkede øjne, så ved jeg faktisk ikke engang hvor jeg skal begynde. Det må du selv deale med. 

Meditation er et værktøj til selvindsigt, ikke en løsning på de problemer et ubalanceret vestligt liv medfører.

 Jeg bruger meditation som en praksis for at træne bevidst opmærksomhed. En praksis der hjælper mig med at begrænse omfanget af min medfødte tilbøjelighed til idiotadfærd: alle de gange jeg dagligt lader mig distrahere, laver overspringshandlinger, overtænker, er smålig, svarer folk igen eller lader mig friste af impulser.

 Vestens misforståede tilgang til krop og sind 

De fleste starter med at tilgå fysisk træning ud fra et ønske om at optimere deres kropskomposition eller få imponerende blodprøver. De æstetiske og fysiologiske resultater er selvfølgelig rare nok, men at forfølge dem som hovedmål er at misse pointen, hvilket man indser når man har været i processen i et stykke tid: de største fordele ved træning kommer af anstrengelsen, af at gøre noget hårdt og ubehageligt. Hård træning ændrer vores forhold til modgang, slid og smerte, hærder os og gør det nemmere at perspektivere de udfordringer vi måtte støde på i hverdagen. Isbade, faste og motion giver muligvis bedre biomarkører, større arme og instagrammable kroppe, men den største værdi ligger i at opbygge selvdisciplin, balancere sindet, skabe gode vaner og blive mere hårdføre.

  På samme måde har meditation nogle højt påskønnede dokumenterede effekter i form af lavere blodtryk og reduceret stress, men der hvor meditation virkelig kommer til sin ret er ved at gøre en i stand til at se sit sjæleliv for hvad det er. Det bliver mere langhåret endnu, så hold fast.
Man vil, med de rette teknikker, ret hurtigt opleve at man ikke er sine tanker, men en bevidsthed hvor i alle følelser og indtryk optræder, et åndeligt vidne, ikke en omvandrende overbekymret neurose med FOMO.

 Og ligesom træning ændrer kroppen i det omfang du formår at træne den, på samme måde sker der strukturelle ændringer i hjernen der lader til at have en lineær sammenhæng med hvor længe man har mediteret.
”Træning” er altså ikke en praksis der begrænser sig til det fysiske, vi kan i lige så høj grad træne mentalt og når man bliver god til begge dele, opdager man at de ikke er adskilte, men komplimenterer hinanden.

 Hvordan mediterer man egentlig? 

I lang tid troede jeg at meditation handlede om at sidde ned i lotusstilling med lukkede øjne og tænke på ingenting, men utallige forgæves forsøg på at sidde alene og tænke på ”ingenting” førte ikke andet med sig end frustration. Jeg måtte erkende at jeg ikke har forudsætningerne, disciplinen eller indsigten til at indføre en praksis der rykker mig eller hjælper mig med andet end at få lidt ”ro på” hvis jeg er stresset eller overstimuleret. Meget frustrerende, når jeg nærmest ikke har kunnet læse en blog eller høre en podcast uden at høre om meditations uendeligt mange gavnlige effekter.

 At meditere for at gøre sig tom inden i kan være en skræmmende og angstprovokerende proces. Hjernen vrider sig, vil underholdes eller bedøves, den kan slet ikke overskue at der ikke foregår noget eksternt eller at der ikke er en form for tanker om fortid eller fremtid, fordi den ikke kan overskue at tage stilling til nuet.

 Når man ikke distraherer sig selv med underholdning eller aktiviteter er man alene med sine tanker. Men selv vores tanker vil distrahere os. Tankerne del af vores urhjerne der kun tænker på vores overlevelse og muligheder for reproduktion. Den er konstant ude på at finde problemer den kan løse. Vores gener er nedarvet fra dem der konstant var på vagt, var lidt paranoide, lidt overbekymrede, dem der prøvede at være på forkant, ikke dem der tog en lur i solen og tænkte at det hele nok skulle gå.

 Derfor vil man opleve at selv uden eksterne distraktioner vil man opleve interne distraktioner og derfor er det at sidde alene og kun tænke på sit åndedræt som at balancere på ét ben på et surfbræt i en brandert. Hvis man tror at universet vil åbenbare sig hvis man sidder alene og mediterer uden at vide hvad man laver, så bliver man nok ret skuffet over oplevelsen af at blive kastet rundt af sin abehjerne, men fat mod for der er håb!

 Meditations coaching 

Heldigvis har jeg kunnet læne mig op ad forskellige guidede meditationer. Selvom udsigterne til status som ”Zen Guru” er lange og tvivlsomme så vil jeg gerne sige noget kvalificeret om den værdi meditation og mental træningspraksis kan have.

 At jeg skulle bruge hjælp udefra for at få glæde af meditation, giver egentlig fin mening, for lige som man ikke kan forvente at gå op i et træningscenter og lave alle øvelserne med korrekt form eller sammensætte et træningsprogram uden tidligere erfaring eller instruktion.
En god guided meditation er som at have en mental personlig træner der hjælper med de forskellige teknikker, så man senere kan smide støttehjulene og gøre det på egen hånd.

 Meditationens forskellige niveauer

Jeg vil ikke begynde at belære om meditationsteknikker, men jeg vil gerne fortælle om den rejse og den værdi forskellige niveauer af meditation har givet mig. Som med al anden træning er det en konstant proces, man kan ikke hvile på laurbærrene.  Og som med al anden træning er det ikke noget man ”bare lige gør” og får et øjeblikkeligt udbytte af, men en proces hvor man gradvist skal eskalere sværhedsgraden.

 Meditation level 1 – træk vejret, mærk efter

Første level i meditation har, for mig, været bare det at kunne sidde og fokusere på mit åndedræt, og senere hen følelsen af kroppens sanseindtryk, uden at dømme dem. Noget så simpelt som ikke at lade hjernen stikke af og blot fokusere på åndedræt, kulde, tyngde, lys og lyd er latterligt svært og man får lyst til at give op. Den pukkel skal man lige over.

Denne indledende form for meditation er ikke noget jeg har fået de store erkendelser ud af, men det har været rart at kunne tage tempoet ud i hverdagen og komme ned i gear og ikke være en slave af mit nervesystem. Derudover er det en øvelse i at kunne være koncentreret, ikke lade sig distrahere og en forudsætning for at kunne gå videre til andre former for meditation.

 At fokusere med fokus på åndedræt og sanser er altså første skridt i at lære sindets opbygning at kende.

 Meditation level 2 – ”jeg’et” som en illusion og befrielsen ved at slippe det

Jeg holdt heldigvis ud længe nok til at kunne blive præsenteret for andre former for meditation. Jeg kan huske første gang jeg blev bekendt med det koncept at mine tanker og mit ”jeg” er to adskilte ting. Det i sig selv var ret ”atombombe i hjernen – emoji”. Dernæst blev jeg udfordret til at finde ud af hvad ”jeg” er og hvor det i så fald sidder. Jeg fandt rimelig hurtigt ud af at jeg ikke kunne svare på nogen af delene og måtte indse at ”jeg” ikke anede hvad ”jeg” er. Det var et åndeligt paradigmeskifte der både var chokerende og befriende. Det skabte en erkendelse af at al min identitet var en selvindbildt indpakning og at der, når man skrællede alle lagene af, kun gemte sig en bevidsthed indhyldet i en krop.

 Når man graver lidt dybere, så ser man at alt hvad man bilder sig ind, er ”en selv”; ens krop, ens navn, ens job, ens historie, ja hele ens narrativ om sig selv som person alt sammen er illusioner. Sociale konstruktioner der er konstant omskiftelige, som vi finder på for krampagtigt at have noget at holde fast i. Et kostume vi tager på for at beskytte os selv, men som vi ender med at identificere os med. Vi går rundt og bliver selvbevidste og ængstelige, oplever smerte når vores ego bliver såret og bruger uendelige mentale ressourcer på at undgå at det gentages.

Der er en lettelse ved, bare i øjeblikke, at kunne slippe vores selvopfundne image, og de medhørende følelser af angst og usikkerhed, så vi ikke konstant føler at vi skal forsvare eller opretholde det, overfor os selv eller andre.

Meditation level 3 – bevidst bevidsthed 

Tredje niveau er når man bliver bevidst om bevidstheden.

Hvad bevidsthed er og hvor den sidder, er endnu ikke blevet åbenbaret for mig, men lad os for pointens skyld antage at den eksisterer: i vores bevidsthed optræder alle sanser, tanker, og indtryk på samme tid. De kan føles forskellige; nogen er fysiske, nogen er sanselige og andre optræder som tanker, følelser og stemninger.

Meditation hjælper med at forstå at tanker optræder på præcis samme måde som opfattelsen af kulde, varme, sult, lyde, lys eller tandpine.

Ingen af delene er noget vi aktiverer eller beder om, de opstår og bliver præsenteret i vores bevidsthed helt af sig selv.

Angst og stress er altså ikke følelser vi skal skubbe i baggrunden, distrahere os fra eller overdøve. Det er signaler fra vores sind om at noget er ude af balance. Meditation skal gøre os opmærksomme på de her signaler så vi aktivt kan forsøge at ændre de mønstre eller omstændigheder i vores liv der har aktiveret dem.

 Ligesom eksem, lav energi eller dårlig fordøjelse er tegn fra kroppen på at den bliver udsat for noget den ikke kan tåle, ligeså er rastløshed, angst og stress tegn fra sindet om ubalance.

Uden en bevidst bevidsthed så lader alle sanserne til at optræde i et simultant kaos. Det kan føles overvældende, især hvis der er flere indtryk vi dømmer som negative der kører på samme tid. Hovedpine, sult, hjertesorger og tanker om at være bagud med regningerne kombineret med en deadline der skal nås.

Vores første indskydelse er instinktivt at flygte fra ubehaget, distrahere os fra det, skubbe det væk, men ved at kunne holde hvert indtryk adskilt kan vi bedre forholde os til dem hver især. Det er her, i level 3, at værdien af meditation virkelig kan komme til sin ret og sindet kan blive den neurotiske, men velmenende, makker man lige skal tage med et gran salt og ikke en fuld og psykotisk ubuden gæst man skal smide ud eller give stesolid.

 Opsummering

Der er sikkert flere niveauer, eller rettere, det kan jeg forstå at der er: level 4 er angiveligt at transcendere dualitetsillusionen; den fejlagtige opfattelse af adskillelse eller dualitet mellem en selv og resten af verden. At der ikke findes et subjekt, den der mediterer, og et objekt, det vi tænker på.

 Jeg har virkelig prøvet, jeg kan forstå ordene intellektuelt, men jeg kan ikke føle eller indse konceptet. Jeg kan ikke transcendere til dette niveau og der er sikkert flere, men det er også fint for mig.

Jeg er på ingen måde blevet hverken munk eller fejlfri, men det er en klar forbedring fra konstante tankeloops og mørke spiraler der fyldte og optog plads i sindet.

Der er en ro ved at kunne sige at man ikke er sine tanker, man er den der observerer dem.

 Man bliver aldrig fri for dem, det er heller ikke meningen. Meningen er at kunne distancere sig fra dem og se dem som impulser der forsøger at holde en i live og i stand til at videreføre sine gener.
Evolutionært velmenende impulser, nutidigt trivselsmæssige hæmsko.

 Afslutning

 Jeg kan faktisk ikke sige nok godt om kyndig guidet meditation, det er next level shit og har intet at gøre med at lukke øjnene og lade være med at tænke på budgetkontoen. Det er mental træning på et plan som ingen selvhjælpsbøger kommer i nærheden af.

Jeg sender varme tanker til de munke der har udviklet og forfinet denne teknik, samt de vesterlændinge der har taget det med hjem og delt det med os andre.
Kombineret med motion er det en af de ting der har hjulpet mig mest med at håndtere mit til tider ret besværlige sindsliv.

Kvaliteten af vores sind, ikke eksterne ting, afgører i grove træk kvaliteten af vores liv.

Meditation garanterer ikke at vi aldrig bliver vrede, irriterede, bekymrede, distraherede, flove eller nervøse, men det hjælper med at begrænse varigheden af disse følelser og dermed den negative påvirkning det har på resten af vores liv, uafhængigt af vores eksterne omstændigheder.
En praksis for at træne vores sind kan forbedre vores liv præcis som det at spise sundt og træne vores krop kan, intet af det bør stå alene.